Velkommen til arnejacobsen.dk

Skøn, enkel og tidløs – det klassiske Arne Jacobsen Design

 

 

 

 

 

 

 

 

Arne Jacobsen – Danmarks mest kendte designer. Læs alt om hans forrygende karriere, unikke designs og hvor disse kan købes

Designs

Arne Jacobsen

Hvem er Arne Jacobsen?

Arne Jacobsen var en dansk designer og arkitekt, som har været afgørende for indførelsen af modernismen i Danmark. For mere end halvdelen af det sidste århundred har han været en afgørende drivkraft inden for moderne arkitektur og design. Hans spor er stadig tilstede i dagens Danmark og udlandet, selvom hans dødsdag er 45 år siden: Fra arkitekturen, der kan ses i mange storbyer, til de genstande vi kan nyde og bruge i dagligdagen. Når Jacobsen var færdig med dagens arbejde, arbejdede han videre på noget andet. Han så afslapning som en kreativ proces fra et projekt til et andet. Netop denne tankegang har muliggjort en så stor mængde af designermøbler uden en mangel på kvalitet. De meste kendte møbler har for længe siden fundet deres vej i The Hall Of Famous Objects, hvor der ikke behøves at stilles spørgsmålstegn bag årsagerne bag designet og hvor succesen er en følge af markedsføring i verdensklasse: Designs der hver for sig er unikke, dog allesammen har tilfælles at være tidløs, klassisk elegante og at være ikoner inden for møbelindustrien af det 20. århundred.

On the other hand, I don’t understand the enthusiasm for everything in the antique shop that Grandma threw out. There, the sense of quality has declined; otherwise Grandma wouldn’t have thrown it out.

Arne Jacobsen

Uddannelse og start på karrieren

Arne Jacobsen blev født den 11. februar 1902 i København. Hans mor Pouline var en bankkasserer, som elskede at male billeder af blomster, og hans far Johan var en grossisthandler.  Arne Jacobsen havde først håbet på at blive en maler, men faren frarådede ham fra den tanke og overbeviste ham om at starte en karriere inden for arkitektur. Efter en periode som murer lærling, begyndte han at læse på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I perioden fra 1924-1927 blev han undervist af førende arkitekter og designer som bl.a. Kay Fisker og Kaj Gottlob.

I 1925 deltog Jacobsen som studerende ved den internationale designer konkurrence Exposition Internationale des Arts Decoratifs et Industriels Modernes i Paris, hvor han vant en sølvmedalje for et stol design. Ved denne rejse blev han fanget af den banebrydende æstetik af Le Corbusiers L’Esprit Nouveau pavillon. Inden Jacobsen afsluttede sit ophold på kunstakademiet, besøgte han Tyskland, hvor han stiftede bekendtskab med Walter Gropius og Mies van der Rohe. Det var disse to personligheder, som påvirkede hans første designs. Herunder var bl.a. hans speciale projekt, der var et kunst galleri, hvormed han vandt en guldmedalje. Efter endt studie arbejdede Jacobsen som arkitekt hos Poul Holsøer.

I 1929 vandt Arne Jacobsen sammen med Flemming Lassen Arkitekts foreningens konkurrence for at designe ”Fremtidens Hus”, som blev bygget i fuld størrelse på Frederiksberg. Fremtidens hus var et spiralformet hus med fladt tag, hvoraf største del af muren var af glas, mens der også var en privat garage, et bådhus og en landeplads til en helikopter. Vinduerne kunne åbnes ligesom i en bil,

På daværende tidspunkt var det et milepæl i arkitekturen og stadig den dag i dag synes huset at være noget der hører fremtiden til. Dette blev Arne Jacobsens store gennembrud som arkitekt.

Karrieren som arkitekt

Efter sit gennembrud med Fremtidens Hus fik Jacobsen muligheden til at designe Bellavista, som ligger nord for København. Her havde han mulighed for at realisere hans visioner om den moderne by og overføre dem på et helt boligområde. Bellavista er et af de flotteste funktionalistiske boligområder i Danmark. Jacobsens valg af materialer samt den unikke og funktionalistiske tilgang han havde overført på Bellavista bragte ham stor berømthed som en super moderne arkitekt. Efterfølgende fik han store byggeopgaver, som bl.a. Århus Rådhus (1939-1942), SAS-hotellet (1958-1960) og Danmarks Nationalbank). Fælles for alle bygninger er at de er opført med stor perfektionisme, som tydeliggøres i en udpræget sans for kvalitet og enkelhed.

Dog havde Arne Jacobsens stejle karriere også en nedtur. I 1943 blev Jacobsen, som var jøde, nødt til at flygte til Sverige sammen med sin kone, for at undgå at blive deporteret til en kz-lejre. I den tid var hans kreativitet begrænset til et sommerhus, han fik designet til to læger. Derudover brugte han tiden på at udvikle forskellige typer stof og tapet.

I 1945 vendte han så tilbage, dog samfundet havde ikke ligefrem rettet deres sigte mod luksuriøs arkitektur, dog snarere, grundet krigen, på spartanske bygninger der kunne bygges hurtigst muligt. Efter nogle år fik Jacobsen dog sin karriere igen på rette kurs, som kom til udtryk i skabelsen af Allehusene i Gentofte (1952) og Søholm Rækkehusene (1955). I sidstnævnte flyttede han efterfølgende og blev boende indtil han døde i 1971.

“Det primære er proportioneringen. Det er netop proportioneringen, der gør de gamle græske templer klassiske i deres skønhed. Det er som store blokke, hvor luften bogstavelig talt står hugget ud mellem søjlerne. Og hvad enten man kigger på en bygning fra barokken, fra renæssancen eller fra nutiden – dem, man har lyst til at se på, dem man beundrer, de er alle sammen velproportionerede, det er helt afgørende. Og dernæst kommer stoffet – at man ikke blander forkerte materialer sammen. Og ud af det kommer selvfølgelig farven, – og tilsammen helhedsindtrykket.”

Arne Jacobsen

 Karrieren som designer – det typiske Arne Jacobsen design

Jacobsen gennemarbejdede sine værker altid ned til mindste detalje, som kom til udtryk i hans øget interesse for interiør design – han begyndte at designe de ting der skulle være inde i bygningerne.

Heriblandt var både møbler, lamper, vandhanegreb, dørhåndtag, mønstre til tapeter, teskeer osv. Han ville skabe et helhedsbillede som var kendetegnet af stor perfektionisme helt ned til mindste detalje. Under skabelsesprocessen af Hotel Royal i København (i dag SAS-hotellet) designede Jacobsen hans måske mest kendte værker:  Ægget og Svanen. Og til Novo-Nordisk kantinen opfandt han stolen Myren. Derudover har han en del andre designs, der er blevet kendt i hele verden, som bl.a. AJ Gulvlampe, AJ Væglampe, AJ Bordlampe, Serie 7 Stol og Ægget Skammel. Alle designs kan i dag findes i mange offentlige rum og private hjem. Fælles for alle møbler er deres skulpturagtige form, som er karakteriseret ved deres enkle og lige præcis derigennem så skønne design. Da Arne Jacobsen stod for både at designe bygninger og alle de invendige elementer, var han særlig optaget af at få skabt en unik helheds-æstetik. Og præcis denne æstetik skabte han ved at benytte bløde og elegante former ved hans møbler, som så stod i kontrast til de ellers geometriske og skarpe linjer i arkitekturen.  Det er netop det, der gør Arne Jacobsens design så tidløs og er grobunden for den nu til dags så store popularitet. Hans tidligere ønske om at blive maler blev således ikke begravet, idet det afspejles i hans evne til at overføre sine ideer til virkeligheden. Den meget akkurate og iøjnefaldende lighed i alle hans tegninger af især bygninger og møbler indikerer hans fænomenale sans for proportioner. Skøn, enkel og tidløs – det er klassiske Arne Jacobsen Design.